Møde på Breakwater Hotel i Cape Town
Af Jesper Nissen og Merete Bruun Christiansen, den 25. oktober kl. 13:00
Merete og jeg var sammen med den øvrige del af ekspeditionsbesætningen (inklusiv én undervisningsminister) inviteret til møde på Breakwater Hotel i Cape town Her kunne forskere fra Galathea 3 ekspeditionen mødes med lokale forskere ved Cape Town universitet og dermed skabe internationale kontakter, som er en del af det erklærede formål med ekspeditionen. Der var stor interesse for Risøs CO2 og Ceilometer målinger, som vi tog på turen ned langs Namibia og vi fik mange gode kontakter, samt blod på tanden til at fortsætte vores studier. Efterhånden som arbejdet skrider frem vil resultaterne blive lagt her på siden.
Se PowerPoint her.
Farvel og tak indtil videre
Af Jesper Nissen og Merete Bruun Christiansen, den 18. oktober kl. 9:05
Vædderen ankom til Cape Town tidligt søndag morgen. Lige fra begyndelsen væltede det ind med gæster og nye besætningsmedlemmer, så der kom noget mere liv på skibet, end der har været under sejlads. Størstedelden af forsker- og journaliststaben bliver udskiftet her, før det næste lange togtben til Australien. Der er som sædvanligt lagt et fyldigt program for havneanløbet. Vi deltog mandag i et symposium om oceanografi på Cape Town Universitet. Det gav os mulighed for at præsentere vores nye, friske CO2 målinger for folk, der kender området her omkring Sydafrika rigtig godt. Masser af nye kontakter blev knyttet i den forbindelse. I dag har vi været på udflugt til en meteorologisk station på Cape Point - den sydligste spids af Afrika. Udover det faglige bød turen på fantastiske landskaber og spændende dyr som pingviner, hvaler og en enkelt zebra!
Vi takker af for nu og vender tilbage hhv. i Valparaiso og på St. Thomas. Risø er ikke ombord på turen til Australien, men vi fortsætter en del af vores måleprogram alligevel. Webloggen vil også blive opdateret hjemmefra.
Vi nærmer os Cape Town
Af Jesper Nissen og Merete Bruun Christiansen, den 14. oktober kl. 19:58
Så er endnu et togtben ved at være tilbagelagt, og vi nærmer os Cape Town i en lige linie – ikke flere stop til prøvetagning i denne omgang.
I går var til gengæld en rigtig forskningsdag, hvor vi sejlede med lav eller ingen fart størstedelen af tiden. Utallige krebsdyr og småfisk blev hevet op med mange forskellige net og trawl.
I kulstofprojektet blev der også gjort spændende opdagelser, idet koncentrationen af CO2 i det kolde havvand nåede hidtil usete højder! Og koldt var det, helt ned til 12 grader – i Afrika!
Namibia i horisonten var det første land, vi så i mere end en uge. Nærheden til land viste sig også ved et rigt dyreliv – ellers har vi ikke set så meget som en måge hele vejen gennem Sydatlanten! Billederne viser søløver, legende rundt om skibet, samt forskellige eksotiske fugle. Vi med små turistkameraer måtte hurtigt give op og lade dem med paparazzi-linser komme til.
Se flere billeder af dyrelivet (Bjarne Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser)
Udsigt til spændende forskning ved Namibia
Af Jesper Nissen og Merete Bruun Christiansen, den 12. oktober kl. 00:53
Vædderen har de sidste dage sejlet med fuld kraft frem mod Namibias kyster.
Her er et intensivt forskningsprogram tilrettelagt med delfinspotting, vand- og luftprøvetagning samt fiskeri. I dag viste satellitbilleder sig at være særdeles nyttige i planlægningen af alt dette. Vi fik nemlig, via Satellite Eye projektet, et spritnyt algekort fra satellit – optaget her til morgen ved Namibia.
Billedet viser særdeles høje algekoncentrationer tæt ved kysten, dog viser vores målinger den højeste koncentration af pCO2 vi har målt nogensinde hvilket indikerer at den høje biologiske aktivitet IKKE optager meget CO2. Dette skyldes at koldt, næringsrigt bundvand der også indeholder meget CO2 kommer op til havoverfladen ved Namibia. Der er derfor et stort OVERSKUD af CO2 der altså afgasser til atmosfæren. Vi har set fra Risøs modeldata, at koncentrationen af partikler i atmosfæren har været høj de seneste dage. Partiklerne kommer fra Namibias ørken. Det skal blive spændende at se, om vi kan finde en sammenhæng mellem partikler i luften og næringsstof/alger i havet. Og sådan bliver forskellige projekter hele tiden kombineret her på Vædderen, hvilket vel er en af de største styrker ved den her ekspedition. På formidlingssiden har der været ganske travlt, idet Merete stod for aftenens foredrag i hangaren. Vi medvirkede også i en udsendelse om ’Fysik til søs’ - dagens emne var bølger.
Risøs fluorescerende pindsvinefisk og luftige Ulk fra havet syd for ækvator
Af Jesper Nissen og Merete Bruun Christiansen, den 9. oktober kl. 19:18
Luften om bord på Vædderen var fyldt med forventning, da vi kort før midnat den 7 oktober passerede ækvator for sydgående. Præcist hvorfor vi var forventningsfulde er svært at sætte en fingeren på, men skyldes næppe corioliskraftens forsvinden lige på ækvator og genopstående med omvendt fortegn syd for ækvator. Forventningen skyldes måske nærmere de sagn myter og ritualer der er forbundet med at krydse netop denne streg på kortet. Den første myte blev vi straks konfronteret med da Neptun over skibets højttaleranlæg bød os velkomne til sit sydlige rige. Vi samles alle på dækket hvorfra et par gode cigarer (fra Azorerne) og 3 grønne signalraketter blev ofret for at bringe Neptun i sit mildeste humør og sikre skibets færd på de sydlige have. Således på den sydlige halvkugle, en omvendt corioliskraft, middagssolen i nord og med en formildnet Neptun, kunne vi imødese det næste af de ækvatorielle ritualer nemlig, dåben..
Søndag den 8 oktober var så dagen hvor alle kavlere (betegnelsen for ”ikke ækvatordøbte”), på Vædderen skulle igennem søværnets dåbsritual og herefter retmæssigt og udi al evighed kunne bære titlen havkavle (m/k).Hvor dette ritual stemmer fra og hvorfor det er indstiftet vides ikke med sikkerhed, men det forlyder fra kyndige og højtstående officer ombord, at ritualet går tilbage til de stolte sejlskibes tid og udelukkende er indstiftet for at bryde monotonien for en sømand på et drivende skoldhedt sejlskib i troperne.
Det forlyder også at den daglige romration blev væsentlig forøget i forbindelse med passage af ækvator. Den daglige romration for os på Vædderen blev ikke forøget men forblev solidt på nulpunket, men til gengæld kunne vi, efter at have modtaget vores ækvatordåbsbevis fra kaptajnen, alle nyde en iskold Galathea-øl fra Brøckhouse.
Stedet var 250 sømil vest fra Congo og første gang jeg fik Galathea-øl. Som nyslået havkal og med ækvatornavnet ”Den luftige Ulk”, forekom det mig at være en særdeles velbrygget øl. Risøs egen Fluorescerende Pindsvinefisk tidligere kendt som Merete Bruun Christensen syntes også at være svært tilfreds med tingenes tilstand.
Med vores ækvatornavne kunne Risø’s havkale m/k møde mandagens udfordringer og igangsætte den sydlige halvkugles ballonkampagne. Vi har valgt at skyde starten til i dag, da vi gerne vil sende ekstra balloner op gennem atmosfæren ud fra Namibia og Sydafrika.Området er interessant da vandet er relativt kold og atmosfæren meget varm, hvilket giver anledning til nogle særdeles stærke inversioner, hvis højde varier både på langs og tværs af kysten. Det kolde overfladevand skabes af de konstante passatvinde, som på den sydlige halvkugle blæser fra syd og sydøst, op langs kysten og trækker koldt bundvand op til overfladen. Meget næringsrigt bundvand tilføres på denne måde området, som er kendt for stor biologisk aktivitet og derfor et vigtigt fokusområdet for kulstofprojektet. Se dåbsbilleder
Den Fluorescerende Pindsvinefisk og Den Luftige Ulk
Målinger af skyer
Af Lise Lotte Sørensen, den 8. oktobrer, kl.12:40
Vi har et ceilometer installeret på skibet. Det bruges til at måle skyer, atmosfæriske grænselagshøjder og evt. større partikelskyer i atmosfæren. Atmosfæriske partikler der dannes ved overfladen kan forårsage dannelse af skyer og partikler har derfor indflydelse på klimaet. Derudover kan støvpartikler fra land indeholde næringsstoffer (kvælstof, jern og fosfat).
Disse partikler kan øge algevækst og dermed CO2 optaget når de transporteres i luften til havet.
Støvtransport og skydannelse er især spændende omkring Afrika hvor transport af Sahara støv kan øge algevækst og de mange partikler kan forårsage dannelse af skyer.
Figur 1 viser målinger af skyer (partikler) op igennem atmosfæren ved Ghana. De 4 første billeder viser målinger fra kl. 6 til kl. 10 og her ses der ingen skyer. De næste 4 billeder viser målinger fra kl. 12 til 16. Her ses der først et meget kraftigt skylag i 1.2 km højde med partikler over skyerne. Fra kl. 14 til 16 er de kraftige skyer væk og der er et tyndt lag i 4-500 meters højde.
Hvis man sammenligner målingerne med solstrålingen, som er målt af DMI (Figur 2), kan man se at det passer med at indstrålingen falder der hvor der er et kraftigt skylag.
Til søs igen
Af Jesper Nissen og Merete Bruun Christiansen, den 7. oktober kl. 00:39
Så har vi sagt farvel til Ghana og er på vej sydover med Cape Town som næste landfaste mål. Det første stykke ud af Tema havn foregik i høj sol med klar blå himmel, så liggestolene på øverste dæk kom hurtigt frem.
Det er rart at komme ud, hvor det blæser lidt, til forskel fra den trykkende, fugtige varme i land.
Til aften blev der holdt et introduktionsarrangement, hvor forskere, journalister og skibets faste besætning fortalte kort om sig selv. Sidste taler var undervisningsminister Bertel Haarder, der netop er påmønstret og meget gerne vil sætte fokus på formidling af forskningen ombord. Mødet blev ophævet, da en gigantisk tanker lagde sig op ad Vædderen for at give os brændstof. Processen har nu varet et par timer, og i mellemtiden er stimevis af flyvefisk og blæksprutter blevet observeret og fotograferet af os på dækket. Så snart vi sejler videre, vil vi starte vores equilibrator påny for at fortsætte målingerne af CO2 koncentration i hav og atmosfære. Holdet fra Risø har nu også fået egne Galathea T-shirts, som det ses på billedet af Jesper. Se flere billeder.
Goddag- og farvelprocessen
Af Jesper Nissen og Merete Bruun Christiansen, den 5. oktober kl. 23:19
Så er vi ankommet til Ghana, vi har sagt ordentligt farvel til den gamle ekspeditionsbesætning, sagt goddag til den nye, samt afholdt nogle bragende fester her ombord på det gode skib Vædderen. En yderst effektiv katalysator for hele goddag og farvelprocessen, og resulterer i at de nye ansigter hurtig bliver en del af den øvrige besætning. Merete bliver således øjeblikkeligt budt velkommen og er nu ved at finde sig til rette ombord.
Vores CO2-målinger er lukket ned, så dagene her i Ghana, er gået med ture rundt i lokalområdet. Vi har besøgt Legon universitet i Accra, været til reception hos den danske ambassadør, som venligt diskede op med røde pølser og fadøl hjemme i sin have. Danskerkolonien i Accra var talstærkt mødt frem på denne varme tropeaften hos ambassadøren, og her var repræsentanter fra både det lokale børnehjem, Mærsk og Danida.
Herudover er der på Vædderen afholdt åbent hus arrangement fra Ghanesiske gymnasier samt universiteter. Spørgsmålene fra de besøgende var velforberedte og vidnede om, at vores ekspedition bliver fulgt med stor og levende interesse.
I morgen eftermiddag går det løs igen og klokken 16, forlader vi Tema og Ghana, og sætter kursen sydover mod Cape Town.
Syntes du det er synd at smide med vandmænd?
Af Jesper Nissen og Lars Christensen, den 2. oktober kl. 16:29
Tja et vanskeligt spørgsmål, og Troels fra Miljøfremmende stoffer sidder og slår knuder på sig selv for at besvare det. Spørgsmålet kommer fra en 8. klasse og formidles over landbohøjskolens blog.
Som det fremgår hersker der på Vædderen denne eftermiddag en afslappet atmosfære i mandskabsrummet hvor flere af ekspeditionsdeltagerne sidder og skriver blog – Udendørs har formiddagen været domineret af kraftige tropiske regnskyl, meget overskyet og fugtigt vejr, så indendørs sysler, som kollektiv blogskrivning, virker som et naturligt valg. Den kraftige bygeaktivitet hvis eksistens man kan overbevise sig selv om ved at klikke ind på vores vejrudsigtsside, skyldes at vi befinder os på det der hedder det meteorologiske ækvator omkring 5 grader nord. Det meteorologiske ækvator er stedet hvor de fugtige luftmasser fra både det sydlige og det nordlige Atlanterhavet, i middel mødes, og stiger til vejrs under dannelse af et permanent lavtryk, hvilket fint forklarer de mange skyer i området. Stedet kaldes også den Intertropiske Konvergens Zone (ITC), og præcist hvor højt luftmasserne kan nå op, den teoretiske top for bygerne, og tropopause beliggenhed bestemte vi i går med radiosonderne til 16.800 meter. Altså er der plads til at en luftpartikel, ved frigivelse af latent varme, kan accelereres langt nedefra og opnå betydelige lodrette hastigheder, ja både 10 og 20 m/s er mulige i dette område.
Området er også rigt på dyreliv, både skildpaddeprojektet og hvalgruppen er jævnligt ude med både lillesøster og -bror. Jeg kan fortælle at i skrivende stund bliver der fra lillesøster, bugseret en Bastard skildpadde ombord, som hurtigst muligt skal have en satellit sender på ryggen og tilbage i sit naturlige element. Ligeledes var vi i går aftes vidne til 2 store pukkelhvalers ihærdige forsøg på at sætte nye rekorder udi at holde sig svævende over havet – i sandhed et fantastisk syn, som vi måbende betragtede og glemte derfor at tage billeder.
I morgen tidlig anløber vi Tema havn som ligger ca. 50 km. øst for Accra og dagen går formentlig med besøg af prominente gæster og receptioner ombord. Tema er også byen hvor Lars forlader ekspeditionen for denne omgang, sætter kursen nordover for hurtigst muligt at genforenes med sin familie, noget jeg tror han glæder sig svært til. Vi kommer til at savne ham ombord, men da han også er savnet derhjemme må vi se om ikke det går.
Deres udsendte fra Ghana
Ækvatordåb af Risøs udsendte på Vædderen