25.08.2006
For det uøvede øje er et satellitbillede en lidt kedelig plamage af gråt i gråt. For det erfarne blik er det fyldt med observationer, og ved hjælp af forskellige teknikker og beregninger forvandles satellitbillederne til farvestrålende informative billeder som vi alle kan forstå.
”Satellitbilleder kan med temmelig stor nøjagtighed afsløre fx havtemperatur, vindhastigheder og –retninger, mængden af klorofyl i vandet og meget mere”, fortæller Charlotte Bay Hasager seniorforsker på Risø og projektleder på Satellite Eye.
Satellite Eye er et stort projekt som henter satellitbilleder ned fra de områder som Galathea 3-ekspeditionen befinder sig i. Satellitbillederne stilles til rådighed som undervisningsmateriale og for alle forskerne på skibet. Forskerne kan bruge billederne til mange ting, bl.a. til at sejle efter bestemte forhold eller krydstjekke deres målinger på ruten.
Det er ikke altid at Vædderen er med på billedet, men på nedenstående billede lykkedes det. Vædderen er markeret med en hvid prik.
Isflager og bølgemønster
På dette satellitbillede fra Envisat kan man se Vædderen på vej over den Østgrønlandske Strøm. Skibets rute og position da billedet blev taget den 21. august kl. 15.07 dansk tid, er markeret. Udover skibet kan man se store isflager ca. på størrelse med skibet, den nærmeste er 7 km væk. Desuden kan man se et bølgemønster i vandet. Bølgerne skyldes at vandet pga. kontinentalsoklen kommer ind på lavere vand.
Koldt og varmt vand
Ved at kombinere satellitbilleder taget med forskellige teknikker samt forskellige beregningsmodeller kan man lave et temperaturkort over det samme område. Skibet rute er tegnet ind med temperaturmålinger på forskellige tidspunkter.
På temperaturkortet kan man se det kolde vand tæt på Grønlands kyst helt ned til -1 grad (lilla område) i den østgrøndlandske strøm og det varmere vand længere ude (blåt område). Mødet mellem det kolde vand og den varme luft gør at området ofte ligger i tåge. Det har Lise Lotte Sørensen, seniorforsker fra Risø ombord på Vædderen, også berettet om i Risøs Galathea-weblog den 21. august.
”De fleste mennesker ville nok skynde sig væk fra tågen, men for stort set alle forskere er grænsen mellem kolde og varme havstrømme meget spændende fordi der sker en masse ting lige her hvor temperaturen skifter, både i luften og nede i vandet”, forklarer Charlotte Bay Hasager. Det er årsagen til at Vædderen har krydset frem og tilbage netop her.
Det kolde vand skyldes den østgrønlandske strøm som kommer ned fra det arktiske ocean, og med sig har den store isflager fra Nordpolen der pga. af højsommeren smelter af. Det varme vand skyldes den såkaldte Irminger strøm beskrevet af en dansk søofficer (Irminger, naturligvis) omkring 1875. Strømmen er en udløber af den varme og mere kendte Golfstrøm.
Fra satellitbillede til vindkort
På Risø beregner forskerne vindhastigheder og retninger ud fra satellitbilleder. På nedenstående billede er vindkortet beregnet ud fra det samme rå satellitbillede.
Pilene viser vindretningen og farverne hastigheden (blå, lav hastighed og rød, høj hastighed). Skibet er aftegnet som en prik. Lige på dette tidspunkt har skibet valgt en vindstille lomme, mens de kraftigere vinde roterer rundt om i cirkler.
Dialog gennem satellitbilleder
Satellitbillederne er både et stykke forskning i sig selv og en støtte til forskerne på Galathea.
”Vi har et tæt samarbejde med folk på skibet. Forskerne bruger fx billederne til at eftervise deres modeller. Og vi har behov for at få bekræftet at det vi tror vi ser på billedet også er i overensstemmelse med sandheden”, forklarer Charlotte Bay Hasager. ”Observationerne fra satellit går for at være temmelig nøjagtige, men stadigvæk kan vi ikke være helt sikre på at en hvid prik virkelig er et isbjerg før Vædderens folk bekræfter det, eller at der virkelig er koldt før vi har temperaturmålingerne fra Vædderen”.
Yderligere information:
- Charlotte Bay Hasager
- Postdoc Merete Bruun Christiansen, telefon 4677 5002, merete.bruun.christiansen@risoe.dk