Iskolde fadøl med højt hvidt skum
Af Jesper Nissen og Lars Christensen, den 1.oktober kl. 19:14
Vædderen nærmere sig nu Ghanas kyst og tanken om iskolde fadøl med duggen drivende ned af glasset, dominerer i stigende grad samtalen her ombord. Alle har måtte indordne sig under det absolutte alkoholforbud som hersker ombord. Vi glæder os til at se land, men har endnu noget forskning som skal foretages. Sandheden er den, at vi bevæger os ind i et både oceanografisk og meteorologisk yderst interessant område så der foretages intense målinger omkring på skibet.
Planen er at lave et transekt, som oceanograferne kalder et tværsnit vinkelret på kysten. Vi har derfor kurs lige mod Ghana og vores treaxsus slæbes efter Vædderen og foretager deltaljerede målinger af den øverste del af vandsøjlen. Det er planen at vi i alt skal foretage 2 transsekter og herefter lave et detaljeret kulstofstudie for vandmassen afgrænset herimellem. Risøs fluxmålinger er særdeles vigtige for dette boksstudie, og vi har derfor sikret os at Ækvilibratoren er fuldt funktionsdygtig under hele forløbet. Dette indebar at vi måtte skifte nitrogenflasken i morges. Umiddelbart kan det lyde udramatisk men alligevel noget der skal tages alvorligt når flasken vejer 75 kilo og står oppe på vædderens soldæk øverst oppe, og skal bæres ned af en stejl lejder. Lars udstak kursen og Bjarne fra DMU og jeg parerede ordre og løftede ihærdigt. - Operationen lykkes og Ækvilibratoren kan nu køre i hvert fald til Kap staden. Udover at kende til kultransporten igennem havoverfladen, har vi brug for at kende til atmosfærens lagdeling ovenover, så vi senere kan modellere i stor detalje og bla. undersøge om kysten giver anledning til et ændret transportmønster. Derfor var vi tidligt oppe, og vores første måleballon gik i luften allerede 7.15 i morges – vi har planlagt at opsende en ballon mere når vi ligger umiddelbart uden for kysten.
Imens alt dette foregår, har hvalprojektet været ude i ”lillesøster” og forsøgt om de kunne opfange noget lyd fra en delfinflok. Dog uden held, da delfinerne på disse breddegrader ikke er videre snaksaglige og absolut ikke havde lyst til at tale i de medbragte hydrofoner (som en mikrofon bare under vand). Skildpaddeprojektet var også i søen da de observerede 2 store havskildpadder, som heller ikke viste sig fra deres selskabelige side og resolut dykkede, da de så gummibåden (”lillesøster”) komme pløjende. I skrivende stund tager vi en ctd mens der på broen holdes intenst opsyn med et lille fiskerfartøj som ligger et par mil syd for Vædderen. Det er piratområde og her tages ingen chancer.
En lille slambert på 75 Kg
Af Jesper Nissen og Lars Christensen, den 29. september kl. 22:00
Så skete det !!!
Skildpaddeprojektet har lige fanget deres første skildpadde. Og det er ikke en hvilken som helst skildpadde - det er en læderskildpadde og vist den første der er fanget af sin art i verden. Vores nye Ekspeditionsdeltager (endnu uvist om padden skal skaffe i officersmessen) er kun en unge men vejer allerede 75 kg, en fuldvoksen kan nå en vægt på op mod 800 kilo.
Se billederne af padden, vores stolte kollegaer og tilfredse togtleder.
Deres udsendte Lars og Jesper
Medisterpølse og mazarinkage på ækvator
Af Jesper Nissen og Lars Christensen, den 29. september kl. 21:00
Da Risøs udsendte satte sig til frokostbordet blev de budt velkommen af en anselig mængde stegt medisterpølse med rødkål. Ikke et øje var tørt, selvom solen skinnede ubarmhjerteligt udenfor og temperaturen nærmer sig 30 grader med en luftfugtighed på 77%.
Eventyret stopper ikke her, for da vi 2 timer efter medisterpølsen på ny samles i messen, var det kun for at opdage at bageren havde begået en drøm af en mazarinkage. Kosten er noget man går op i og en væsentlig del af hverdagen her ombord på Vædderen.
Som det fremgår, er det et mageligt liv hvor måltiderne bliver lavet til os og serveret på faste tidspunkter, noget det hersker stor tilfredshed med ombord.
En anden ting som fylder vores hverdag og samspillet mellem forskere og journalister. Eftersom vi alle er lukket inde på dette skib kommer der ingen andre input end det som måtte foregå her om bord. og det er en øvelse for alle og måske en af de virkelig interessante eksperimenter i Galathea regi. Hvordan kan der daglig skabes historier, som egner sig til formidling og hvordan kan dette gøres kontinuerligt i en 8 måneders lang periode uden at læserne bliver H C Andersen trætte. I sandhed noget af en opgave. På den anden side, hvis opgaven er at formidle en historie om livet med forskning, så høre der jo med til historien at det til tider er gabende ensformigt grænsende til det kedsommelige og det eneste man egentlig kan finde på at skrive hjem om er en historie om Medisterpølse, mazarinkage og rødkål. Så er det vel ok engang imellem bare at rapportere at der intet sker, andet end at folk dimser rundt i deres respektive containere og Risø bliver ved at sende røde balloner til vejrs. Om det er noget som rekruttere nye forskerspirer på ved jeg ikke, men man er sikker på at de som måtte vælge denne vej går det ud fra et ordentligt grundlag.
Disse hverdagsrutiner brydes af det daglige foredrag i hangaren. Her har de forskellige forskningsgrupper en mulighed for at stille sig op foran forsamlingen i hangaren og på bare 20 minutter fortælle hvorfor netop deres gruppe laver en forskning som er så vigtig at der bør skrives talrige artikler herom. I går aftes var det min tur. Jeg havde møjsommeligt forberedt mit foredrag, skrevet alt ned, inkl. havde jeg selv hedder, i det meget sandsynlige tilfælde, at jeg skulle glemme det, der foran den store forsamling i skibets hangar. Med til historien hører at Politikkens Lars Dalager aften forinden havde holdt et foredrag om hvad der fra pressens side opfattes som ”den gode historie” og defineres som det følger:
Den gode historie indeholder først og fremmest væsentlighed,
- her vil alle forskere sikkert hævde at al forskning er væsentligt men også for folk der står uden for forskningsverdenen?
Den gode historie indeholder identifikation,
- den vedkommer mig og kommer til at betyde noget i mit liv.
Den gode historie indeholder overraskelse
- det vidste jeg ikke og det er jeg glad for nu at vide.
Og sidst men ikke mindst skal historien fortælles uden brug af fagudtryk, tekniske termer og på en måde så den nærmest suges gennem huden og ned i maven.
Scenen var sat jeg kendte betingelserne og skulle nu bare levere varen udfra de her skitserede punkter, men syntes godt nok der blev en anelse varmt i den hangar og har ingen ide om jeg ramte bare nogle af punkterne, men forsøget blev gjort og det var i den grad lærerigt.
Anderledes uforberedt var det da Peter Bondo fra undervisningsministeriet afholdte live video konference med Silkeborg Gymnasium. Jørgen og jeg var med for at besvare spørgsmål om kul i atmosfæren og havet. Vi var meget smigrede over den tiltro eleverne havde til vores evner udi at kunne besvare deres gode og gennemtænkte spørgsmål og det vel at mærke på stående fod. Imens alt dette foregår nærmer vores hjem og arbejdsplads sig med hastige skridt den ghanesiske kyst hvor vi ventes på tirsdag.
Mange ækvatorielle hilsner Deres udsendte Lars og Jesper
Forskning er sjovt!!!!
Af Jesper Nissen og Lars Christensen, den 26. september kl. 22:29
Står der skrevet hen over dagens vejrballon, da Bjørk på 9 år hjalp os med vores radiosondeopsendelse. Bjørk er ekspeditionens yngste deltager og hjælper far Anders med at skrive artikler for ’Jyllands Posten – De to havde i fællesskab pyntet vores ballon med påskriften ”forskning er sjovt” og tegnet et stort glad hoved bredt henover ballonens røde overflade. Om den fine udsmykning var grunden vides ikke, men atmosfæren tog venligt imod vores ballon og vi fik en god måleserie op til 16 km’s højde hvor den, som sædvanligt, eksploderede og styrtede i havet 35 km syd for Vædderen. Vi er nået ned i udkanten at den intertropiske konvergens zone. Vandet her er ekstremt iltfattigt og uden ret meget liv hvilket gør at vi næsten ingen CO2 transport måler.
Vejret udmærker sig her ved at være helt og aldeles uudholdeligt. Passatvindene blæser fugtig luft ind mod denne konvergens zone, fra nord og fra syd og det betyder at området er præget af svage vinde, skyhøje temperaturer og samt skyhøje luftfugtigheder. Området har vi beregnet til at strække sig fra vores position 13 N og ned til omkring ækvator 0 grader. Udsigten for de næste dage er derfor en stigende grad af uudholdeligt vejr, som vi dog alle møder med oprejst pande. Jeg kan oplyse at jeg lige nu sidder oppe i hangaren, iført sandaler og solhat, mens de svage vinde bringer tropisk atlanterhavsluft henover tastaturet og kaffen, i sandhed endnu en barsk dag på kontoret.
Nå nu forstyrres jeg idet folk kommende væltende ind fra dækket, det er begyndt at regne og det vækker en del postyr, dog ikke hos skibsmeteorologen. Vores beregninger hjemme på Mary har fint fanget situationen og bygerne er selvfølgelig forudsagt hvilket man kan forsikre sig om ved at klikke ind på vejrsiden. Alt i alt en smuk dag, hvor naturen opfører sig som vi regner med den vil – Forskning er både sjovt og smukt – slut for, nu der kaldes til baderulle, og om ca. 10 minutter vil samtlige af ekspeditionens deltager befinde sig i suppen (som havet kaldes i sømandssprog og som vores måleinstrumenter fastslog til at være 28 grader varmt).
Livet til søs
Af Jesper Nissen og Lars Christensen, den 24. september kl. 18:05
Begivenhederne og oplevelserne til søs regner ned over Risøs udsendte ekspeditionsdeltagere. I går var der skildpadderulle 2 gange. Det betyder at skildpaddeprojektet, som tilbringer en hel del tid med skue ud over det meget store Atlanten, i håb om at se en enlig skildpadde dukke op. Sker det, går alt andet arbejde på skibet i stå. Der kastes straks en bøje for at markere stedet mens en gummibåd så hurtigt som muligt sættes i vandet og jagten går nu i gang. Skildpadden skal fanges og der skal sættes en satellitsender på. Umiddelbart lyder det en anelse usandsynligt at se en skildpadde midt i Atlanterhavet men ikke desto mindre skete det hele to gange i går. Vi fik et god billede af en ret stor havskildpadde, men denne snu padde lod sig ikke indfange af de ivrige skildpaddefolk, så spændingen om bord forbliver intakt, da den første skildpadde forbliver uindfanget.
Begivenhedsregnen stopper ikke her, slet ikke. Efter aftenskafning blev der kaldt til velfærdsarrangement i hangaren. Arrangementet krævede en gallauniform eller cowboybukser og hvid t-shirt. Årsagen var fremvisning af den legendariske amerikanske flådefilm, Top Gun, som er i høj kurs her ombord.
I morges var hele forskerholdet samlet foran Kaptajn Smiths kahyt. Kahyttens dør var fint blevet udstyret med æresport, fremstillet af en overrevet Treaxsus kabel med grønne plasticdimser på. Ikke et øje var tørt da vi alle sang ”Det er så yndligt at følges ad” mens kaptajn Smith og konen stod i døren og var lige så rørte. De har i dag 40-års bryllupsdag hvilket, lærte vi, hedder rubinbryllup.
Rubinbryllup eller ej så sendte Lars og jeg vores 3. ballon op og vi er mod forventning stadig genstand for megen opmærksomhed og har fået strenge instrukser om at sende op præcis klokken 11.30 så pressen kan tage billeder J og det gør de så. Den 3. ballon viste sig dog at eksplodere i den fhv lave højde af 7133 meter mens de andre har kunne holde stand til omkring 15000 m.
Hvad måler disse radiosonder så? Og svaret hertil er primært højden af blandingsslaget, men også vind, temperatur og luftfugtighed. Vi har nu 3 dage i træk set en tydelig low level jet i højderne mellem 600 og 1400 meter hvilket er interessant. Blandingslaget er herude midt i Atlanten på ca. 2000 meters tykkelse og afgrænset af en tydelig inversion. Grunden til vi måler er dels at støtte op om vores fluxmålinger ombord og dels at kunne udføre idealiseret modelscenerier af den atmosfæriske transport omkring skibet.
Partikler har vi endnu ikke set mange af. Hvilket ikke kan overraske da vindene har været nordlige og svage inde over Sahara. Heldigvis nærmere den tidligere tropiske orkan Helene sig nu og det betyder, at vinden i vores område tiltager fra en nordøstlig retning, hvilket med lidt held betyder, at vi vil kunne måle og modellere støv fra Sahara. I morgen tidlig ankommer vi til den lille øgruppe Kap Verde og som det ses af udsigten er der forecastet (af os selv) perturbationer skabt af disse forhindringer. Vi vil derfor sende 2 balloner op i morgen, ja det bliver en travl dag. Den første sendes op opstrøms for øerne mens den anden sættes op centralt i øgruppen.
Flere reporter følger, nu vil jeg slutte, gå i kondirum og slutte i den taxfree hvor et kilo matadormix på det nærmeste foræres væk – kondirummet er en absolut nødvendighed for at livet til søs ikke skal føre mig lige lukt i armene på diverse slankeprædikanter.
Første ballon til vejrs fra Midtatlanten
Af Jesper Nissen og Lars Christensen, den 22. september kl. 18:20
Så fik vi afprøvet vores mobile radiosondesystem til søs og det fungerede som det skulle. Ved dagens første CTD kast klargjorde vi vores ballon og en time efter kunne vi løbe ud fra hangaren og op på soldækket med en ret stor rød ballon. Grunden til at det skal være en hurtig manøvre ligger i at radiosonden hurtigst muligt skal have kontakt til GPS satellitterne, så tiden fra den ligger i hangaren og kalibreres og til den sendes af sted skal være så kort som muligt for at få data hjem. Vi fik i dag gode målinger op gennem det midtatlantiske maritime grænselag, videre op gennem troposfæren og ballonen endte sine dage med at eksplodere i 16 km højde, dvs. i den nedre stratosfære. Her ender dataserien dog ikke da ballonen er indstillet til også at måle på vejen ned hvilket den gjorde helt fint inden den plaskede i vandet 75 km sydøst for Vædderen.
Vejret herude er godt og fhv. roligt, og som man kan se på denne side ligger vi i den østlige del af det store Azorer højtryk, som er ved at genskabe sig efter den tropiske orkan Gordon lavede ravage i det sædvanlige vejrbilledet.
Se billeder til denne beretning.
Afrejse fra Ponta Delgada
Af Jesper Nissen og Lars Christensen, den 21. september kl. 18:00
Dagen i dag er gået med at finde vores radiosonder frem, så vi er klar til launche den første i morgen. Det bliver vores premiere og noget nyt her om bord, så vi forventer mange interesserede tilskuere. Vi har holdt forskningsmøde med de 2 togtbensledere og en strategi er under udvikling. Vejrmæssigt kan vi se frem til nogle dage med svage vinde og herefter opfriskende nordøstlige vinde, hvilket er det meget stabile passatvindsområde vi sejler ind i. Med Vædderens fart på 14 knob vil vores instrumenter opleve at vi sejler i modvind, hvilket jo er ideelt og vi ser frem til en række gode målinger. Balloner skal sendes op dagligt og vi har valgt at følge skibets øvrige forskningsprogram, sådan når vi alligevel ligger stille for at tage dybhavsmålinger, ja så lister vi lige en ballon af sted.
Ruten vil føre os igennem Kap Verde øgruppen hvor projektet ” Lyd i oceanerne” har deres primære interesseområde (noget med sang fra delfiner og hvaler). Øerne byder yderligere på et meget stabilt vindklima og Risø har haft vindenergiprojekter derude i en årrække. Vi kan med vores måleinstrumenter ombord, den numeriske model på Mary (som vi kan operere herude fra), samt radiosonderinger opstrøms og nedstrøms for øerne, bringe ny viden om hvorledes disse øer påvirker passatvindene i området, følg med her på siden.
Orkan på Azorerne
Af Jesper Nissen og Lars Christensen, den 20. september kl. 15:53
Så er jeg kommet ombord på Vædderen, hvor jeg er flyttet ind i Lars lukaf. Her er superfint men vi har problemer med varmen om natten, da aircon ikke fungerer i vores ende af skibet – gyser ved tanken om at vi skal over ækvator, men forhåbentligt bliver det fikset inden da.
I skrivende stund raser resterne af orkanen Gordon uden for Vædderen. Centrum passerede os i morges mellem klokken 6 og 8, hvor vinden på et øjeblik sprang 180 grader fra syd til nord. Gordon passerede os, som en fuldvoksen tropisk kategori 1 orkan. Den nærliggende lufthavn Ponta Delgada målte middelvinde på 90 km/timen med vindstød til 130 km/timen, mens vores målinger viser ca. 70km/timen da molen foran os giver en del læ. Vi ligger i havn, og er derfor ikke rigtig generet af vejret andet end at det hyler og piver alle vegne, hvilket kun er hyggeligt. Men at vi skal være glade for at ligge i havn, og at der er udløst noget energi i nattens løb, får man en ret klar fornemmelse af, når man ser de kæmpebølger som skyller ind over kajen.
Vi har taget et par billeder som viser størrelsen. Fyrtårnet på det første billede er, ifølge søkortet på broen, 17m over havniveau og som det ses på de næste billeder betydeligt under bølgetoppen – vi (forskerne) er glade for at ligge i havn J, mens besætningen bekymret ser til at vinden presser skibet godt op mod molen, og de store fendere som ligger mellem Vædderen og betonmolen har noget at se til.
I morgen er der brandøvelse for de nytilkomne og efter aftenskafning kastes der los og kursen sættes sydover mod Ghana.
Se billeder til denne beretning
Molematroserne Lars og Jesper
Partikler påvirker klimaet
Af Lise Lotte Sørensen, den 19. september kl.8:00
Når Vædderen sejler videre mod Accra vil vi fokusere mere på vores partikelmålinger. Partikler er også vigtige i klimasammenhæng. Nogle partikler kan transporteres højt op i atmosfæren og påvirke dannelse af skyer der medvirker til at mindske opvarmningen. Andre partikler, som indeholder næring, kan transporteres fra land og ud over havet hvor de virker som gødning for algerne og derved kan de indirekte medvirke til et øget CO2 optag.
Vi vil sammen med DMU og Merete Bilde fra Københavns universitet undersøge skydannelse og dannelse og transport af partikler på de næste to togtben. Et eksempel af partikelstørrelsesfordelingen fra turen imellem Nuuk og Azorerne da det blæste 14-15 m/s den 14.september kan i dag ses her. Udad X-aksen vises tiden og op ad Y-aksen vises forskellige størrelse partikler (de mindste er nederst). Rød betyder mange partikler, blå betyder få partikler og hvid betyder ingen partikler.